Handelsbetingelser

Booking

Det foregår på den gode gammeldags facon ved at du henvender dig personligt til mig. På den måde er vi også sikre på at afklare eventuelle spørgsmål og undgå dumme misforståelser, allerede ved første kontakt. Lodsens Datter kan derfor kontaktes via:

Det er ligeledes via Lodsens Datters Facebookside, du finder spændende SUP events og begivenheder, tilbud og konkurrencer.

Obs. ved booking af kurser/udlejning/events ved Lodsens Datter, henvises du til at læse:

  1. Retningslinjer i forhold til aflysning
  2. Vigtig information om dit ansvar

Pris/betaling og depositum

Prisen og evt. depositum for de forskellige aktiviteter finder du i prisoversigten samt under hver aktivitet/kursus. I forbindelse med SUP events vurderes prisen individuelt. Når vi har indholdet på plads, vil jeg fremsende en pris på hele arrangementet.

Lodsens Datter er et mobilt firma, der afholder kurser og events i hele Nordjylland. Vi har base i det gamle Lodshus i Hals samt faciliteter lige ud til stranden i Hou. Når vores kurser og events er uden for Hals/Hou er udgifter til kørsel med udstyr inkluderet i prisen. I forhold til betaling bedes du gøre dette før kursusstart eller event ved at benytte nedenstående muligheder:

  • MobilPay til: 60 21 21 07
  • Bankoverførsel til: nr. 9280 kontonr. 4561093526

Ved betaling skal oplyses fulde navn

Aflysning af kurser og events

Hvis du vil aflyse et kursus eller event, skal du aflyse senest dagen før kl. 20. Aflysningen gøres ved en SMS til 60 21 21 07. Ved aflysning senere end kl. 20 dagen inden kursus/event, opkræves der det fulde beløb.

Lodsens Datter vil ligeledes bestræbe at aflyse dagen før inden kl. 20. Dette vil også være via SMS. Dog forbeholder Lodsens Datter sig ret til at aflyse på selve kursus/events dagen hvis det vurderes at vejr- og vindforhold, kan have betydning for kursets/events sikkerhed og for kursernes faglige udbytte.

Vigtig information om dit ansvar

Vi gør opmærksom på at vi (udlejer) forventer, at lejer ved hvordan man bruger det udlejede materiel korrekt. Ligeledes gør vi opmærksom på , at brug af det udlejede materiel er for lejers eget ansvar og egen risiko

Om udstyr:

  1. Du er ansvarlig for udstyret under lejeperioden! – sørg altid for at tilbagelevere udstyret i rengjort stand. Dvs. alt udstyr rengøres i ferskvand, padlen er tømt for vand. Udstyret aftørres og tilbagestilles i traileren efter brug
  2. Det forventes at SUP udstyr håndteres forsvarligt under leje perioden
  3. Stil ikke SUP boardet på asfalt eller anden rug overflade der kan skade eller punktere boardet
  4. Stil ikke boardet i direkte sollys over længere tid. Stil det hellere i skyggen når det ikke bruges
  5. Pas på finnen hvor det er lavvande, stå af boardet når der er lavere end “knæ dybt” så centerfinnen, ikke støder på bunden
  6. Pump kun boardet til lufttryk på max.15 psi. Tjek lufttrykket inden du går på vandet
  7. Du må gerne tømme boardet for luft, hvis du ønsker at transportere det til en anden  location. Pump boardet op igen inden du aflevere det tilbage i traileren.

Om sikkerhed:

  1. Tjek altid vejrforhold på dmi, fcoo eller andet relevant inden du tager på vandet
  2. Tag kun på vandet når forholdene er til det, og ikke under stærke vindforhold eller hvis der er varslet torden og lyn
  3. Pas godt på de andre brugere på vandet. Vær særlig opmærksom i havne områder og hold god afstand til både, sejlskibe, kanoer og kajakker samt folk der svømmer og bader
  4. Det er vigtigt at trafikreglerne på vandet respekteres – især i havneområdet
  5. Paddle ikke længere væk fra kysten end du ved, at du kan svømme tilbage!
  6. Tag hellere på vandet sammen med andre. Forsøg at undgå at padle lange ture alene

Fortæl altid en person på land hvor og hvornår I tager af sted – og hvornår I regner med at være hjemme igen.