Vigtig information om dit ansvar

Vi gør opmærksom på at vi (udlejer) forventer, at lejer ved hvordan man bruger det udlejede materiel korrekt. Ligeledes gør vi opmærksom på , at brug af det udlejede materiel er for lejers eget ansvar og egen risiko

Om udstyr:

  1. Du er ansvarlig for udstyret under lejeperioden! – sørg altid for at tilbagelevere udstyret i rengjort stand. Dvs. alt udstyr rengøres i ferskvand, padlen er tømt for vand. Udstyret aftørres og tilbagestilles i traileren efter brug
  2. Det forventes at SUP udstyr håndteres forsvarligt under leje perioden
  3. Stil ikke SUP boardet på asfalt eller anden rug overflade der kan skade eller punktere boardet
  4. Stil ikke boardet i direkte sollys over længere tid. Stil det hellere i skyggen når det ikke bruges
  5. Pas på finnen hvor det er lavvande, stå af boardet når der er lavere end “knæ dybt” så centerfinnen, ikke støder på bunden
  6. Pump kun boardet til lufttryk på max.15 psi. Tjek lufttrykket inden du går på vandet
  7. Du må gerne tømme boardet for luft, hvis du ønsker at transportere det til en anden  location. Pump boardet op igen inden du aflevere det tilbage i traileren.

Om sikkerhed:

  1. Tjek altid vejrforhold på dmi, fcoo eller andet relevant inden du tager på vandet
  2. Tag kun på vandet når forholdene er til det, og ikke under stærke vindforhold eller hvis der er varslet torden og lyn
  3. Pas godt på de andre brugere på vandet. Vær særlig opmærksom i havne områder og hold god afstand til både, sejlskibe, kanoer og kajakker samt folk der svømmer og bader
  4. Det er vigtigt at trafikreglerne på vandet respekteres – især i havneområdet
  5. Paddle ikke længere væk fra kysten end du ved, at du kan svømme tilbage!
  6. Tag hellere på vandet sammen med andre. Forsøg at undgå at padle lange ture alene

Fortæl altid en person på land hvor og hvornår I tager af sted – og hvornår I regner med at være hjemme igen.